Dansehus i Bisbebjerg Kapel
Ombygning
Ombygningen har betydet at indmaden – væg- og etageadskillelse – i kapellets bagerste bygningsdel er blevet revet ud til fordel for en stor dansesal med plads til 150 publikum.
Herudover rummer bygningen en mindre scene i kuppelbygningen samt tre træningssale. Det anslås, at kapellet vil blive besøgt af 175.000 mennesker årligt. Nogle til træning, andre som publikum. Målet er, at huset bliver så unikt både i arkitektur og med sine dansere, at det bliver kendt verden over.
TV2 Lorry har lavet et indslag om Kapellet, som du kan se her.
Baggrund
Borgerrepræsentationen afsatte i budget 2009 18,4 mio. kr. til omdannelse af Bispebjerg Kapel til et danse- og bevægelseshus, hvor projektet Dans i Nordvest skal etableres mere selvstændigt sammen med andre kulturprojekter. Der skal skabes en arkitektonisk ramme om bevægelseslivet, som vil være enestående såvel efter national som international skala.
Projektets parter har siden været i løbende dialog med lokale interessenter, kommende brugere og borgere, herunder Lokaludvalget, grundejerforeningen, Grundtvigs Kirkes præst m.fl.
Totalrådgiver DOMUS arkitekter A/S har udarbejdet projektforslag og hovedprojekt i tæt dialog med kommende og potentielle brugere for at sikre, at det lever op til de specifikke krav, der er til dans og bevægelse. Du kan se forslaget her (PDF 12MB).
Projektet har desuden løbende været omtalt i de lokale aviser samt i landsdækkende medier.
Budget
Det samlede budget til realisering af danse- og bevægelseshuet er 41,5 mio. kr. (inkl. "fondsmoms").
Københavns Kommune har bevilliget 18,4 mio. kr. Lokale- og Anlægsfonden har i juni 2010 bevilget 10 mio. kr. til omdannelsen under forudsætning af realisering af det fulde projekt. Nordea-fonden har efterfølgende i oktober 2010 bevilget de resterende 13. mio. kr. til projektet.
Redigeret den 22/12-2011.
